```
Vilkår
Vilkår og betingelser
1. Generelle vilkår for deltagelse
-
M/S Snøgg kan medtage op til 23 deltagere pr. sejlads. Alle deltagere, herunder børn, skal være medlemmer af M/S Snøggs Støttekreds. Der findes ikke særskilte børnebilletter.
-
Medlemskab af M/S Snøggs Støttekreds koster aktuelt 30 kr. pr. person pr. år og gælder fra 1. januar til 31. december. Medlemskabet skal være betalt inden deltagelse. Støttekredsen har en Facebook-gruppe, som kan findes via M/S Snøggs Facebook-side.
-
Betalingskvittering fra bank, kort eller MobilePay fungerer som dokumentation for medlemskab og skal kunne fremvises på anmodning.
-
M/S Snøggs sejladser gennemføres som medlemsbaserede fritidsaktiviteter i regi af M/S Snøggs Støttekreds. Alle deltagere skal følge skibsførerens sikkerhedsanvisninger. Det anbefales, at deltagere har en personlig ulykkesforsikring.
-
Deltagere skal inden sejladsen gøre skibsføreren opmærksom på helbredsforhold eller særlige behov, som kan have betydning for sikkerheden under sejladsen. Oplysningerne skal begrænses til det nødvendige for at kunne vurdere sikkerheden og eventuelle hensyn.
-
M/S Snøgg er et ældre skib og er ikke fuldt handicaptilgængeligt. Stejle trapper, smalle passager og adgangsforholdene om bord kan gøre det vanskeligt for personer med begrænset mobilitet at færdes på skibet. Kontakt os inden booking, hvis du er i tvivl om adgangsforholdene.
-
Skibsføreren har den øverste myndighed om bord. Alle deltagere skal følge skibsførerens og eventuelle medhjælperes anvisninger vedrørende sikkerhed og godt sømandskab.
- Hvis en deltager ikke følger sikkerhedsanvisningerne, kan skibsføreren træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre sejladsen, herunder om nødvendigt kontakte relevante myndigheder eller beslutte at landsætte deltageren i nærmeste egnede havn.
- En deltager kan blive holdt ansvarlig for dokumenterede meromkostninger som følge af tilsidesættelse af sikkerhedsanvisninger i det omfang, det følger af gældende regler.
- Hvor situationen tillader det, vil skibsføreren først forsøge at løse situationen gennem dialog og tydelige advarsler.
-
Deltagerne må medbringe egen mad. Drikkevarer købes som udgangspunkt om bord og betales senest ved landgang. Salg af drikkevarer er forbeholdt medlemmer af M/S Snøggs Støttekreds.
-
Alle deltagere skal modtage og følge de sikkerhedsanvisninger, der gives ved sejladsens start.
2. Vilkår for tursejladser
Tursejladser er sejladser, hvor deltagere tilmelder sig enkeltvis. Det adskiller sig fra en booking, hvor hele skibet reserveres til en privat gruppe.
-
Registrering til tursejladser kan ske via Billetto. Billetto anvendes alene til registrering af deltagere. Betaling for sejladsen opkræves direkte af M/S Snøgg.
-
Registrering kan også ske direkte hos M/S Snøgg eller ved dørsalg, hvis der er ledige pladser.
-
Ved køb af 10 eller flere pladser anbefaler vi, at du overvejer at booke hele skibet i stedet.
-
En tursejlads kan aflyses eller udskydes på grund af vind og vejr, hvis forholdene ikke vurderes forsvarlige for sejlads.
-
M/S Snøgg forbeholder sig retten til at aflyse en tursejlads, hvis der er registreret færre end 10 deltagere.
-
Hvis M/S Snøgg aflyser en tursejlads, kan deltagerne vælge mellem:
- Ombooking til en anden dato efter aftale og med forbehold for ledige pladser.
- Refundering af betalingen for sejladsen.
3. Vilkår for bookinger
Ved en booking reserveres M/S Snøgg til en privat gruppe efter individuel aftale.
-
Sejladsens start- og slutsted kan aftales individuelt, forudsat at det er praktisk muligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
-
Det kan aftales på forhånd, hvilke destinationer eller områder gruppen ønsker at besøge. Den endelige rute afhænger af vejr, vind, sikkerhed og de praktiske forhold.
-
Det kan efter forudgående aftale tillades at medbringe egne drikkevarer.
-
Når et tilbud accepteres, og aftalen er indgået, opkræves et depositum på cirka 30 % af den aftalte pris. De nærmere vilkår for betaling, afbestilling og tilbagebetaling fremgår af siden Depositum og afbestilling.
-
Sejlads kan aflyses eller udskydes, hvis vind og vejr gør den uforsvarlig. Ved bookinger indgår M/S Snøgg og kunden i dialog om vejrsituationen i dagene op til den aftalte sejlads.
4. Depositum og afbestilling
Læs de særskilte vilkår for depositum og afbestilling for oplysninger om betalingsfrister, kundens afbestilling, aflysning og eventuel tilbagebetaling.
